Klassisk fødselsdagslagkage

12 pers.

3 æg
1 æggehvide
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
75 g hvedemel
75 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
Vaniljecreme:
1 stang vanilje
75 g sukker
4 dl sødmælk
2 spsk majsstivelse
2 æg
1 æggeblomme
Samling:
1/4 l piskefløde
400 g jordbærmarmelade
100 g makroner
Marcipanbånd:
125 g marcipan
50 g flormelis
2 tsk glukosesirup
Pynt:
Friske jordbær

Pisk æg og æggehvide luftigt med håndmikser og piske sukker i lidt ad gangen 4.5 min til en tyk og luftig creme og pisk vaniljesukker i.
Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver og vend det i æggemassen med let hånd. Fyld dejen i smurt springform (22 cm) og bag kagen ved 180 gr 35-40 min til den er gennembagt. Afkøl i formen.
Vaniljecreme:
Flæk vaniljestang, skrab kornene ud og mos dem ud i lukker. Pisk vaniljesukker, mælk, majsstivelse, æg og blomme sammen i en gryde og pisk det over varmen til det koger og tykner. Hæld cremen i en skål, drys lidt sukker på overfladen og køl ned.
Pisk fløde til skum. Pisk cremen igennem og vend flødeskum i.
Sammenlægning:
Læg en kagering på et fad og for den med kagefolie eller en strimmel bagepapir. Del kagen i 3 bunde og læg en af dem i ringen. Smør først ca. 125 g marmelade på bunden og herefter ca. 250 g creme. Drys med 50 g knuste makroner og læg en bund ovenpå. Gentag med samme mængder.
Lun resten af marmeladen og si den. Hæld den smeltede marmelade på den øverste kagebund og sæt kagen koldt min 3 timer eller til næste dag. Sæt også resten af cremen på køl.
Marcipanbånd:
Ælt marcipan, flormelis og glykosesirup sammen og tril det til en lang pølse. Drys lidt flormelis på bordet og rul massen ud til et 8-9 cm bredt bånd, ca. 75 cm langt.
Ved servering:
Tag kagering og -folie af. Læg mardipan omkring kagen. Pisk det sidste creme tykt og fyld det i sprøjtepose. Pynt kagen med creme i kanten og evt. jordbær.