Madspildsboller - kernestykker

ca. 21 stk.

3 dl kærnemælk, A38, ymer, yoghurt eller tilsvarende
5 dl koldt vand
10 g gær
100 g revet frisk frugt eller grønt fx gulerod, squash, rødbede, græskar, æble eller pære
175 g havregryn og/eller hvedeklid
1,5 tsk groft salt
600 g hvedemel
2 dl blandede kerner og frø, fx græskarkerner, sesamfrø eller lignende

Kom vand, syrnet mejeriprodukt, gær, revet frugt og/eller grønt, havregryn og salt i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt hvedemel og slå dejen godt sammen med en grydeske – dejen skal være fugtig. Drys kernerne på toppen af dejen. Dæk skålen med låg / pose / bagepapir og stil dejen i køleskabet natten over eller mindst 8 timer.
Tænd ovnen på 250° varmluft og sæt en bradepande til opvarmning i ovnen på nederste rille.
Når ovnen er varm: Dyp en spiseske i vand, og sæt ca. 21 klumper af dej på plade med bagepapir.
Sæt straks bollerne i ovnen (ellers falder de sammen) og smid ca. 1 dl vand i den varme bradepande nederst i ovnen. Luk straks ovnlågen, så dampen bliver i ovnen.
Bag bollerne 23-25 min. til bollerne er mørkegyldne Hold ovnlågen lukket under hele bagningen. Køl af på rist.